Odins Ravne er en forening, der er dannet med henblik på at gøre den mundtlige fortælling til en levende del af Holbækegnens kulturliv. Sådan står der i vores vedtægter, som man kan finde i sin fulde længde HER.

En levende forening - det er vi i høj grad, og vi har i efteråret 2025 oplistet nogle uformelle kendetegn ved vores kreds i et forsøg på at beskrive hvad vi som "ravne" anser for vigtigt.

Hovedkendetegn

  • Vores fælles interesse er mundtlig fortælling.
  • Vores månedsmøder foregår sidste torsdag i måneden i private dagligstuer i Holbæk (og omegn).
  • Vi mødes for at fortælle for hinanden, afprøve fortællemateriale og -idéer og få feedback.
  • Vi er en "familiær" forening, forstået sådan, at vi i højere grad søger at indrette os efter hinanden end efter fastsatte regler.
  • Vi tager imod fortællejobs hos diverse arrangører, og det tager vi normalt et fastsat honorar for.
    Pengene går til den fælles kasse, som dækker transportudgifter, tilskud til en árlig fortælleworkshop og kontingenter til FIDA (Fortællere i Danmark) og DATS (Dansk Amatør Teater og Scenekunst).

Afledte kendetegn

Fordi vi mødes i private dagligstuer og vægter denne form højt, er der et loft på, hvor mange aktive medlemmer, der kan være.

Vi har en max grænse på ca. 15 aktive medlemmer. Vi er åbne for den udvikling det giver at få nye medlemmer.

Men hvis man gerne vil inddrage et nyt medlem, skal det aftales med gruppen først.

Fordi mange af os er meget aktive fortællere, der også engagerer os i andre sammenhænge, har vi aftalt, at enkelte medlemmer kan invitere medlemmer af Odins Ravne til at deltage som fortællere i arrangementer, hvor der ikke bliver opkrævet honorar til Odins Ravne. Her optræder man som enkeltpersoner og ikke som Odins Ravne.

Fordi vi pt. oftest mødes hos Grete, og hun gerne forkæler os med noget lækkert til kaffen, har vi aftalt at betale 10 kr. hver for kaffe og kage ved møderne.

Rita Lindegaard Sørensen

Rita Lindegaard Sørensen

Historier fra eget liv, skæbnefortællinger, sagn og myter, historier med lunefuld livsvisdom

Freddy Harthimmer

Freddy Harthimmer

fortæller Odsherred historier ...

Carsten Legaard

Carsten Legaard

sammen går vi på opdagelse i erindringer fra barndommen, så du genoplever din egen barndom. 

Mads Kramshøj Christensen

Mads Kramshøj Christensen

Fortæller primært for voksne og altovervejende selvskrevne historier - enten selvoplevede eller fiktion. Kan finde på at fortælle enkelte eventyr. Mere om Mads

Helle Janke

Historier om danske strand- og marksten. Livshistorier og løgnehistorier fra eget liv. Fortællinger om døden. Optaget af at fortælle for de helt små.
Mere om Helle her

Kirsten Harthimmer

Kirsten Harthimmer

Fortællinger om kvinder. Fortællinger fra historien og litteraturen. Fortællinger fra rejser. Fortællinger om myter og sagn, blandt andet troldesagn fra Odsherred. Spøgelseshistorier.

Tina Veron

fortæller for børn og voksne. Sagn og myter, litteratur og egne oplevelser.


Mette Jørgensen

blev tidligt i livet ramt af en voldsom udlængsel. Den førte hende vidt omkring i  verden. En dag mødte hun en historiefortæller som fik hende til at spidse ører.

Som små juveler samler Mette den dag i dag på de bedste fortællinger og deler dem gerne med alle, som vil lytte. For gode historier er næring til sjælen.

Vi er en forening af fortælleglade mennesker. Foreningen har hjemsted i Holbæk, men fortællerne kommer fra hele Vestsjælland. Vi kommer gerne ud og fortæller, og vi kan altid skræddersy en pakke, der passer til jeres ønsker. 

Og her kan du se et udsnit af vore medlemmer, imens de på skift fortæller Thors Brudefærd

Hvad koster det?

Honoraret afhænger af arrangementets art og hvordan vi skal medvirke, f.eks. hvor mange fortællere vi stiller med.

Honoraret udgør minimum 1000 kroner, der afregnes med foreningen, hvis jeres arrangement varer under 60 minutter, og 1500 kroner, hvis arrangementet varer over 60 minutter. 

Honoraret er normalt inklusiv transport.

Skriftlig aftale (på email) om honorar træffes med Odins Ravne ved formanden Carsten Legaard.

Du kan også aftale fortælling direkte med den enkelte fortæller. Da afregner du honoraret direkte med vedkommende.

Der opkræves ikke honorar af vores faste samarbejdspartnere.

Vi mødes den sidste torsdag i hver måned (kl. 19) og fortæller historier for hinanden. Bagefter får vi respons på vores historier, går hjem og arbejder videre med dem og derefter fortæller vi dem igen een af de kommende gange.

Hvis du er interesseret i at være med i foreningen, er du velkommen til at besøge os en mødeaften – henvendelse til Carsten Legaard telefon 50 53 52 51.

Desuden har vi et par gange om året dagligstuefortællinger for alle interesserede.

Odins Ravne Mødekalender 2025

Mødeplan 2025

√ 27 februar medlemsmøde

√ 27 marts medlemsmøde

√ 24 april medlemsmøde

√ 22 maj medlemsmøde

√ 26 juni medlemsmøde og sommerafslutning

- -

√ 28 august medlemsmøde hos Helle i Svinninge

√ 13-14 september Seminar på Værftet i Holbæk Havn

√ 25 september kl. 19 medlemsmøde 

√ 23 oktober kl. 19 medlemsmøde 

√ 27 november kl. 19 medlemsmøde

29 januar 2026 generalforsamling og nytårstaffel

Hugin og Munin er i nordisk mytologi Odins to ravne, som hver dag bringer nyt fra alverden. Odins ravne fløj hver morgen ud i verden, og hver aften kom de tilbage, satte sig på Odins skuldre og fortalte ham, hvad der var sket i den nordiske verden – både gudernes og menneskenes.

De to oldnordiske navne Hugin og Munin betyder Tanken og Mindet. Hugin betyder at komme i hu. Munin betyder han som mindes. Fuglene er altså dem, der tænker mere over tingene og husker bedre end de fleste.


Den lille sølvfigur Odin fra Lejre fra omkring år 900, der blev fundet under udgravninger ved Gammel Lejre i 2009, viser Odin på sin tronstol  Lidskjalv omgivet af bl.a. Hugin og Munin. Osebergtapetet viser også to sorte fugle, der tolkes som Hugin og Munin.

Flere videnskabelige undersøgelser slår fast, at ravnen er iblandt dyrerigets mest intelligente dyr, og en farve er opkaldt efter fuglen – ravnesort.

Odin_hrafnar, illustration fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet

Odin hrafnar, illustration fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet

Odin fra Lejre, cirka år 900 evt. Foto Ole Malling og Roskilde Museum