Holbækfortællernes historie
Året var 1988, og der blev spillet et Community play i Holbæk. Sådan begynder Holbækfortællernes historie.
En af Englands store instruktører og forfattere, Ann Jellicoe blev hentet til Holbæk for at skrive et stykke om bondens frigørelse. Hun kom herover, og på tre måneder satte hun sig ind i det danske sprog og historien om frigørelsen. Det var totalteater med omkring 120 på scenen, heraf 30 englændere. Publikum stod op eller sad tre forskellige steder i rummet. Vi havde tre scener og hele gulvet.
Bagefter blev ravnene inviteret til Dorchester for at være med i et Community play dér. På vejen hjem blev tanken født om, at der skulle laves en teatergruppe der eksperimenterede.
Ole og Ingebjørg blev de to personer som tog initiativ til at starte Teaterrødderne. Ole skrev musik, og sammen skrev Ingebjørg og Ole nye tekster.
Da Ingebjørg blev 70, meddelte hun, at hun ikke længere ville stå på scenen, og at hun og Ole havde tænkt på at oprette en fortællegruppe. Ingebjørg og Ole havde allerede dyrket fortællingen på Kunsthøjskolen.
Odins Ravne blev startet 27. marts 2008.
Gruppen afholder workshops både med eksterne og interne oplægsholdere.
Vi mødes den sidste torsdag i måneden og fortæller for hinanden, Her kan man bede om positiv/kærlig kritik.
Vi tager ud og fortæller, når vi får henvendelser.
Vi har for eksempel fortalt på Antvorskov klosterruin, hvor vi var udklædte og fortalte for en gruppe ældre højskoledeltagere.
Vi har deltaget i Holbæks theselskab, som foregår i museumsgården.
Vi har deltaget i "Skvulp", som foregår hver år på havnen i Holbæk. Her er vi udklædte og fortæller på træskibene.
Vi har samarbejdet med Lejre fortællerdage, Roskilde fortællerlaug, biblioteket og forskellige foreninger. Fælles for det hele er, at der bliver ønsket et overordnet fortælleremne.
Gruppen er inden for det sidste par år blev udvidet med nye medlemmer, og det er til stor glæde for alle.
Vi er medlem af Dansk Amatør Teater Scenekunst (DATS) og Fortællere i Danmark og har fået økonomisk støtte til workshops fra DATS.
Holbækfortællernes Fotoalbum
Tryk på et af billederne og kom lidt tættere på